13. marts 2019
Mød vores madmissionærer
Det her er vores madmissionærer. Mød Marko og Alex. To karakterer vi har glæde af i Marketing såvel som i produktudvikling. Fællesnævneren for vores madmissionærer er at alle tre kommer fra kokkeverdenen, de har klare holdninger til håndværket og så har de en fælles mission om at bringe vigtige budskaber videre i håb om at gøre danskerne klogere på, hvad de putter i munden.
Marko (til venstre) er madmissionær og marketingchef for Jalm&B. Marko har slået sine folder i køkkenet hos Bo Bech og restaurant Paustian, i tivoli på Divan 2 og som medstifter af madvirksomheden Rødder. Marko har også en kandidatgrad i dansk og retorik, og været ansat som udviklingschef hos Meyers, hvor bl.a. en bagebog og grøntsagskogebog blev til. Marko holder meget af egne nyopgravede kartofler kogt med løvstikke, og det skal drikkes med store mængder naturvin.
Alexandra, også kaldet Alex, blev en del af Foodpeople-holdet i oktober 2018. Med en baggrund som kok på bl.a. Le Sommelier, Frank og Kong Hans Kælder har hun ordentlige råvarer og håndværk ærekært, og som barn af to kokke er hun et gourmetøre uden lige. Alex elsker grøntsager og hendes yndlingsdrink er Singapore sling(s). Hos Foodpeople fungerer hun som Brand Manager for Jalm&B og naturligvis som madmissionær.
Hver dag arbejder vores madmissionærer tæt sammen i jagten på de ultimative brød og et ønske om et udbrede et større kendskab til, hvad der definerer et godt brød.

30. marts 2023
Nyhed: langtidsfermenterede surdejs-pizzabunde

19. december 2021
HBO MAX på besøg i bageriet hos Foodpeople

30. november 2021