17. maj 2024

Årets Burgerfest med MATR og REDUCED bød på vegansk burgermagi

Til årets Burgerfest i Kødbyen tog vi et spændende skridt mod bæredygtighed ved at gå sammen med MATR og REDUCED for at skabe vores bud på en vegansk burgeroplevelse!  Vores brand Jalm&B var med til at levere den perfekte veganske burgerbolle, der fuldendte denne unikke burger.

MATR, kendt for deres dedikation til ærlige ingredienser og fortryllende smagsoplevelser, udviklede bøffen til vores burger ved at bruge lokalt dyrkede danske bælgfrugter, korn og grøntsager, kombineret med mycelium “svampe” for en særlig twist.

REDUCED bragte deres hemmelige våben til bordet – garum. Et innovativt alternativ til sojasovs, lavet af overskud fra fødevareindustrien, der leverer unikke smagsoplevelser samtidig med at det reducerer spild.

Vi hos Jalm&B bidrog med vores Veganske Potato Bun, en vegansk udgave af vores elskede potato buttermilk bolle, for at fuldende burgeroplevelsen. Denne bolle er specielt udviklet til at levere den samme fantastiske smag og tekstur som vores klassiske bolle, men i en vegansk udgave.

Burgeren var ikke bare en fryd for øjet, men også for smagsløgene. Den bød blandt andet på en spicy løgmarmelade og en lækker vegansk burger dressing. Det skabte en unik smagsoplevelse, der tiltrak mange besøgende til vores stand. Du kan tilmed få fingrene i opskriften hvis du følger linket HER

Til slut vil vi gerne Takke for en Fantastisk Oplevelse. Tak til Københavns Burgerfest for nogle fantastiske dage i burgerens tegn! Det var en fornøjelse at se så mange mennesker nyde vores veganske burger og støtte op om bæredygtige madvalg.

Nyt partnerskab = Abrikos X Jalm&B
Post Thumbnail

17. maj 2024

Nyt partnerskab = Abrikos X Jalm&B
Jalm&B’s Potato Buttermilk Burger Bolle: Sommerens Festivalhit
Post Thumbnail

17. maj 2024

Jalm&B’s Potato Buttermilk Burger Bolle: Sommerens Festivalhit
Jalm&B og Endless på LOOP Forum
Post Thumbnail

17. maj 2024

Jalm&B og Endless på LOOP Forum

Velsmagende nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og vær blandt de første til at modtage nyheder og inspiration fra vores egne madmissionærer.

Top