Product Insert: Vores italienske surdeje
Vores italienske surdeje – brødets DNA
Vores italienske surdeje er en del af Il Fornaio’s sjæl og brødets DNA. Vi arbejder med hele 5 forskellige surdeje til vores mange forskellige brød. Hver type surdej bidrager til hver sin smagsudvikling og karakter. Surdejene anvendes også i kombinationer på kryds og tværs for at opnå den helt rette struktur, hævekraft og holdbarhed til brødet. Nogle går helt tilbage til de allerførste brød, der blev bagt i stenovnen. Vores surdeje lever sit eget liv, men bliver passet og plejet hver eneste dag.
Men hvorfor er surdejen så vigtig for os? Først og fremmest fordi smagen af kornet træder mere frem i forhold til brød bagt udelukkende på gær. Det er bl.a. det, der er med til at give vores brød karakter. Derudover bidrager surdejens fermentering med en bedre krummestruktur, så brødet ikke smuldrer. Surdejen tilfører også brødet en mild syrlighed, gør brødet mere let og holder det friskt i længere tid. Netop derfor er vores surdeje brødets DNA.