9. July 2024
Il Fornaios Rigatoni tog kegler på Roskilde Festival
På årets Roskilde Festival blev madboden Mummbai et højdepunkt for mange festivalgæster på den store camp-plads. Trods navnet, der måske kunne antyde indiske retter, serverede Mummbai en bred vifte af retter fra hele verden – en sand soul food-oplevelse for festivalens besøgende.
Et populært indslag på Mummbais menu var pastaretter og her stod Il Fornaio bag de økologiske pastarør, som dannede bund for retten. Under festivalen blev der brugt hele 2,5 tons af vores 50% fuldkorns Rigatoni-pasta. Ovenpå regn, rusk og fest trænger man til et mad-kram, og det blev pastaen hos Mummbai for mange.
Lidt baggrundsviden om pastaen til de nysgerrige.
Vores 50% fuldkorns Rigatoni pasta er lavet af specialmøllet durumhvede fra familien Sgambaros egen mølle i Veneto. I samarbejde med Signor Sgambaro, mølles durumhveden seks gange for optimal tekstur og smag. Kun en mindre del af klidet frasorteres, hvilket bevarer hvedens naturlige smag og tekstur. Pastaen presses i bronzeforme og tørres nænsomt, hvilket giver en smagfuld og fiberrig pasta. Perfekt til en ret som en bolognese, som hos Mummbai.
Vi ser allerede frem til næste års festival og er glade for at kunne bidrage til madscenen.
2. August 2021
TV2 BEST IN TEST – Il Fornaio Garlic Bread
9. July 2021